Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
at hun indsaa, at det maatte være en sygelig
Tilstand, som opstod hos ham under Spisningen,
hvorfor hun lagde Baand paa sig, ophørte med
enhver som helst Indvending og kun ilede med at
faa Ende paa Maaltidet.
Praskövja Fjodorovna regnede sig denne sin
Selvovervindelse til stor Fortjeneste. I det hun
ansaa det for givet, at hendes Mand led af et
grueligt Sind og havde ødelagt hendes Liv,
begyndte hun at beklage sig selv, og jo mere hun
beklagede sig selv, desto mere hadede hun sin
Mand. Hun begyndte at ønske, at han maatte dø
og kunde dog ikke engang ønske det, for saa havde
man ingen Gage. Denne Omstændighed opirrede
hende endnu mere imod ham. Hun ansaa sig for
at være grændseløs ulykkelig, saa meget mere som
Døden ikke engang frembød nogen Redning for
hende; men hun lagde stadig Skjul paa sin
irritable Stemning, og just ved det Skjul hun lagde
paa den, forøgede hun blot den ikke mindre
irriterede Stemning, som hendes Mand ligeledes paa
sin Side nærede imod hende.
Efter en Scene, hvorunder Ivan Ilitseh havde
vist sig ganske særdeles uretfærdig imod sin
Hustru, og hvorefter han selv, da det senere var
kommen til en Forklaring imellem dem. havde tilstaaet,
at han virkelig var irritabel, men at det havde sin
Grund i Sygdom, sagde hun til ham, at naar man var
syg maatte man se at blive kureret og forlangte af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
