- Project Runeberg -  I Kamp for Lykken : Livsbilleder /
49

(1888) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: P. Em. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

49

ham, at han skulde tage hen og raadføre sig med
en berømt Læge.

Det gjorde han da ogsaa. Alt var som han
havde ventet det; det hele gik for sig paa samme
Maade, som den Slags Ting sædvanlig foregaa.
Det var der altsammen: den samme Venten og
paatagne Doktor-Vigtighed, som Ivan Ilitsch kjendte
saa godt fra sig selv, naar han præsiderede i
Retten; denne Banken paa Brystet og paa Ryggen,
denne Lytten til Aandedrættet, disse Spørgsmaal,
som fordre visse forudbestemte og øjensynligt rent
overflødige Svar, den betydningsfulde Mine, som
lader én forstaa, at man blot har at give sig
vedkommende i Vold, saa skal han nok klare Sagen;
han véd nok Besked med de Dele, og hvem han
ogsaa faar for sig er ganske det samme:
Fremgangsmaaden er ens for alle. Det var der
alt-sarnmen og ganske som i Retten. Ligesom Ivan
Ilitsch dér optraadte overfor den Anklagede,
saaledes optraadte ogsaa her den berømte Doktor lige
over for ham.

Doktoren sagde: — Det og det tyder paa, at
der inden i dem foreligger det og det; hvis dette
imidlertid ved en nærmere Undersøgelse af clet og
det ikke skulde bekræfte sig, maa man formode,
at De fejler det og det; hvis Formodningen
angaaende det og det derimod bekræfter sig . . . osv.
Ivan Ilitsch interesserede sig kun for det ene
Spørgsmaal : om hans Sygdom var farlig ell£r ikke ? Men
Doktoren ignorerede dette utidige Spørgsmaal. Fra

4

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:42:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forlykken/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free