Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
Han lod sig imidlertid ikke forlyde med noget,
men sagde blot med et Suk, i det han rejste sig
op og lagde Honoraret paa Bordet: — Vi syge
Folk kommer formodentlig ofte med utidige
Spørgsmaal, men jeg vikle dog gjerne vide, om denne
Sygdom i det Hele taget er farlig eller ikke?
Doktoren saa’ meget strengt paa ham over
Brillerne, som vilde han sige: — Anklagede! Saa
fremt De ikke holder Dem inden for Omraadet af
de Spørgsmaal, der forelægges Dem, ser jeg mig
nødsaget til at træffe Anstalter med Hensyn
til Deres Fjernelse fra Salen under
Forhandlingerne.
— Jeg har allerede sagt Dem, hvad jeg ansaa
for nødvendigt og tjenligt; det yderligere vil en
Undersøgelse vise, svarede Doktoren og bukkede.
Ivan Ilitsch gik langsomt ned ad Trapperne,
satte sig nedslaaet i Kanen og kjørte hjem. Hele
Vejen vedblev han uophørlig at gennemgaa alt,
hvad Doktoren havde sagt, idet han bestræbte sig
for at oversætte alle disse forvirrede og uklare
Udtryk paa et jævnt og menneskeligt Sprog, hvori
man kunde finde Svar paa Spørgsmaalet: om det
ogsaa virkelig stod saa slet til meel ham eller det
endnu ikke havde nogen Fare? Og det forekom
ham, som om Meningen af alt, hvad Doktoren
havde sagt, var den, at det stod meget slet til
med ham. Alt, hvad han iagttog i Gaderne forekom
ham at have saadan et sørgmodigt Præg.
Hyrekuskene vare sørgmodige, Husene vare sørgmodige,
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
