Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
nogen Bedring, tabte han Troen, saa vel paa
denne, som paa de foregaaende Kure og henfaldt
til den dybeste Melankoli. En Dame af hans
Bekendtskab omtalte engang’ i hans Nærværelse,
hvorledes en syg var bleven helbredet ved Hjælp af et
Helgenbillede, og Ivan Ilitseh greb sig i at have
hørt opmærksomt efter og have troet paa, at det
virkelig forholdt sig saaledes. Denne Omstændighed
forskrækkede ham. „Skulde jeg virkelig være
bleven i den Grad aandelig svækket?" spurgte han
sig selv. „Visvas! Det er noget Vrøvl altsammen.
Man skal bare lade være at give alt for meget
efter for sin Tvivlraadighed, vælge sig en Læge og
nøjagtigt følge hans Forskrifter. Det vil jeg ogsaa
gjøre. Nu er det forbi med det. Jeg vil slet ikke
tænke mere, men passe min Kur og vedblive
hermed lige til Sommer. Saa faar man at se. Nu
skal det være forbi med disse Omslag! ..." Det
var let nok at sige, tnen umuligt at udføre.
Smerten i Siden vedblev ikke blot, men syntes
endogsaa stadig at tage til i Styrke og blive mere og
mere vedholdende; den underlige Smag i Munden
blev mere og mere ubehagelig, samtidig med at
saa vel Appetiten som Kræfterne toge af. Her var
intet Selvbedrag muligt: Ivan Ilitseh følte,
hvorledes der i hans Indre foregik noget forfærdeligt,
noget nyt, noget i den Grad betydningsfuldt, at
selv det betydningsfuldeste, som var hændt ham i
hans øvrige Liv var for intet at regne i
Sammenligning dermed. Og foruden ham var der ingen, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
