Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
spiller Robberen til Ende. Alle sidde mørke og
tavse. Ivan Ilitseh føler, at det er ham, som er
Skyld i denne Forstemthed, men han er ikke i
Stand til at forjage den. Efter at der er bleven
spist til Aften, tager Gjæsterne bort og Ivan Ilitseh
forbliver alene tilbage med Bevidstheden om, at
hans Liv ikke blot er forgiftet for ham, men tillige
forgifter andres, samt at Sygdommen langt fra at
aftage, blot mere og mere gjennemtrænge!- hans
hele Væsen.
Med. denne Bevidsthed, foruden den fysiske
Lidelse han følte og den Rædsel, som havde
grebet ham, maatte han saa gaa til Sengs for ofte
kun at ligge vaagen største Delen af Natten, uden
at kunne lukke et Øje for Smerter. Naar saa
Morgenen kom, maatte han igjen op at klæde sig
paa f’or at kjøre i Retten, hvor han saa igjen maatte
tale og skrive, eller, hvis han ikke kjørte ud den Dag,
maatte forblive hjemme med de samme fire og
tyve Timer i Døgnet, hvoraf hver enkelt var en
Kval, og saaledes maatte han leve paa Randen af
en Afgrund — ene, uden at der var et Menneske,
som forstod eller beklagede ham.
V.
Saaledes gik der baade en og to Maaneder.
Hen imod Nytaar fik Familien Besøg af Svogeren
fra Landet. Ivan Ilitseh befandt sig i Retten, da
han kom, og Praskövja Fjodorovna var tagen ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
