Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
det bedste, som han flk i Haanden, og forsøgte at
læse i det, men kunde ikke. Saa lukkede han
Døren op igjen og gik ind i Salen. Ved at tinde
Døren ind til Dagligstuen lukket, listede han sig
ganske sagte hen til den paa Taaspidserne og gav
sig til at lytte.
— Nej, Du overdriver, sagde Praskövja
Fjodorovna.
— Hvorledes, overdriver? Det er Dig, som
ingen Ting ser. At han døer, det er vist nok. Se
bare paa hans Øjne. De er jo rent livløse. Hvad
fejler han dog?
— Der er ingen, dér véd det. Nikoläjew (det
var en ny Doktor) sagde . .. ja, jeg véd ikke, hvad
han sagde; men Letschetitski (det var den berømte
Doktor) sagde tværtimod . . .
Ivan Ilitseh gik bort fra Døren og vendte
tilbage til sit Værelse, hvor han lagde sig paa Sofaen
og gav sig til at spekulere over Nyren, „den
vandrende Nyre". Han mindedes alt, hvad Lægerne
havde sagt om den, hvorledes den havde revet sig
løs og nu vandrede omkring. Han anvendte hele
sin Fantasies Kraft paa at fange og stanse denne
Nyre og anbringe den paa sin gamle Plads. Det
forekom ham, som der skulde saa uhyre lidt til for
at gjøre det. „Nej," afbrød han med et sine
Betragtninger: „Jeg vil endnu engang tage hen til
Peter Ivänovitsch." (Det var den Ven, hvis gode
Ven, Ivan litsch havde konsulteret.) Han ringede,
befalede at. spænde for og lavede sig til at tage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
