Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
jeg der hen! — Hvor hen?" Det gjøs i ham,
hans Aandedræt standsede, og lian hørte kun,
hvorledes hans Hjerte bankede.
„Men naar det nu er forbi med mig, hvad saa?
Saa er det forbi, ikke videre. Men hvad bliver
delaf mig, naar det er forbi? Skulde det virkelig
være Døden? Nej, nej!" Han för op og vilde
tænde Lyset. Han famlede efter det meel rystende
Hænder, hvorved han rev baade det og Stagen paa
Gulvet og paa ny sank om i Sengen. „Aa, det
kan ogsaa være det sanmie," sagde han til sig
selv, medens han laa og stirrede ud i Mørket.
„Døden? Ja, det er Døden. Og de andre . . .
de hverken forstaar det eller vil vide af det at sige eller
blot beklage mig, de musicerer. (Lyden af Musik
og Samtaler lød ind til ham fra de længere
bortliggende Værelser.) De bryder sig ikke om noget,
skjøndt de ogsaa skal dø engang. De
Tossehoveder! Hvis jeg gaar bort først, saa kommer de
dog bag efter, og det vil gaa dem akkurat paa
samme Maade. Men de morer mig, de Dyr!" Han
var nær ved at kvæles af Forbitrelse. Ingen Ord
kunde udtrykke, hvad han led. Det var dog
umuligt, at alle for bestandig skulde være
hjemfaldne til at stønne under denne navnløse Rædsel.
Han rettede sig i Vejret.
„Det kan alligevel ikke hænge rigtig sammen;
jeg maa se at komme til Ro og overveje Sagen
lige fra Begyndelsen," vedblev han paa ny at,
ræsonnere med sig selv. „Ja, Sygdommen be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
