Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
VI.
Ivan Ilitsch saa’, at Døden nærmede sig og
var stadig fortvivlet; men skjøndt han meget godt
vidste med sig selv, at han snart skulde dø, var
det dog saa langt fra, at han kunde gjøre sig
fortrolig med denne Tanke, at han ikke engang
forstod, ikke kunde forstaa, hvorledes det forholdt sig.
Den Art Syllogisme, som han kendte fra
Kiese-wetter’s Logik: Kaj er et Menneske, Menneskene ere
dødelige, følgelig er Kaj dødelig, havde vel altid
forekommet ham rigtig med Hensyn til Kaj. men
ikke med Hensyn til ham selv. Som Talen her
var om det enkelte Menneske Kaj og om Mennesket
overhovedet, kunde Sagen have sin fuldkomne
Rigtighed; inen han var ikke Kaj eller et Menneske
overhovedet: han havde altid været et ganske
særegent Væsen for sig selv. helt forskjelligt fra alle
andre: han var Mama’s og Papa’s egen Vånja*),
der havde havt sine egne Brødre, Mitja og Volödja,
sin egen Amme, Kusk og Legetøj, senere sin egen
Kåtjenka, sine egne Barndommens, Drengeaarenes
og Ungdommens Glæder, Sorger og Henrykkelser.
Havde Kaj maaske kjendt noget til den Lugt, der
udmærkede hin Saffiansboldt, som Vånja legede med
i sin Barndom V Havde Kaj maaske paa den Maade
kysset Moderens Haand eller havde Moderens
Silkekjole maaske raslet med den Lyd for Kajs Ører,
som for hans? Havde Kaj maaske været med til
de Spektakler, som han havde gjort i Anledning af
*) Kjælenavn for Ivan
O. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
