Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7b
kjærnesund Natur, altid livlig og ved godt Humør.
I Begyndelsen, naar han kom ind til Ivan Ilitsch
for at bære ud efter ham, følte denne sig forlegen
ved at en saa vakker og net klædt Karl skulde
forrette et saa modbydeligt Arbejde.
En Morgen vilde han derfor prøve paa at
hjælpe sig selv; men da han skulde til at klæde
sig paa. sank han kraftløs om i en Lænestol og
saa’ med Forfærdelse, hvor mager han var bleven:
Musklerne tegnede sig i skarpe Linier ned ad hans
afpillede Ben.
I det samme kom Geråsim ind med lette raske
Skridt, i sine tyksaalede Støvler, der udbredte en
behagelig Lugt af Tjære, lige som han selv bragte
en frisk Luftning af Vinterkulden udenfor med sig
ind i Værelset. Som sædvanlig yderst propert
paaklædt med hvidt Forklæde paa og i en ren Sirtses
Skjorte med Ærmerne smøgede op over de nøgne
kraftige Arme, gik han, uden at se paa Ivan Ilitsch,
hurtig hen bag Sengen, idet han øjensynlig, for
ikke at krænke den syge, lagde en Dæmper paa
det Overmaal af Livsglæde, som straalede over hele
hans Ansigt.
— Geråsim ! sagde Ivan Ilitsch med svag Stemme.
Geråsim, der aabenbart blev forskrækket, ved
Tanken om at han maaske skulde have forset sig
med et og andet, vendte med en. rask Bevægelse sit
unge friske godmodige og jævne Ansigt, hvorpaa
Skjægget lige var begyndt at bryde frem, om imod
den syge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
