Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
Smerte. Han maatte lige frem nøde sig til at
drikke Koppen ud. hvorpaa han lagde sig paa
Sofaen og lod Tjeneren gaa.
Bestandig et og det samme. Snart blinker
der et lille Glimt af Haab, snart bruser
Fortvivlelsens oprørte Hav, og stadig denne nagende
Smerte, denne fortærende Kummer, idag som igaar,
igaar som idag. Det er saa uendelig tungt at være
alene; han ønsker at kalde paa nogen, men han
véd i Forvejen, at andres Nærværelse kun vil gjøre
ondt værre. „Saa dog heller igjen Morfin. — at
man blot kunde glemme. Jeg vil sige til denne Doktor,
at han maa se at tinde paa noget. Det gaar ikke
paa den Maade, det gaar ikke!"
Saaledes forløber to Timer. Pludselig bliver
der ringet paa Døren i Forværelset. Der har man
nok Doktoren. Jo, ganske rigtig, det er virkelig
ham, som kommer ind frisk og kvik, fed og munter
med et Udtryk, som om han vilde sige: „Der har
1 nu gaaet og været bange for Gud maa vide hvad:
men nu skal I se, hvorledes vi straks skal faa
alting i Orden." Doktoren véd god I. at. dette
Udtryk ikke passer her; men han har nu én Gang
for alle lagt sit Ansigt i disse Folder, og maa
vedblive at gaa om med det. lige som én, der fra
Morgenstunden af er trukken i Kjole for at tage
ud og gjøre Visiter hele Dagen.
Doktoren gnider sig i Hænderne med en
oprømt og trøstefuld Mine.
— Jeg er kold. Det er en dygtig Kulde vi har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
