Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
Han havde altid havt ondt af Sønnen, og det
gøs i ham hver Gang han mødte hans ængstelige
deltagende Blik. Med Undtagelse af Geråsim
forekom det ham, som om hans Väsja var den eneste,
der forstod og beklagede ham.
Man satte sig ned og spurgte igjen til
Befindendet. Saa opstod der en Pavse. Lise spurgte
Moderen om, hvor denne havde gjort af Kikkerten.
Saa kom hun og Moderen op at skjændes om,
hvem der havde forlagt den. Det hele gjorde et
temmelig ubehageligt. Indtryk.
Fjodor Petrövitsch spurgte Ivan Ilitsch, om
han havde set Sara Bernard. Ivan Ilitsch forstod
først ikke Spørgsmaalet, men sagde derpaa:
— Nej. Har De?
— Ja, i Adrienne Lecouvreur.
Praskövja Fjodorovna nævnte et Stykke, hvori
den berømte franske Skuespillerinde navnlig skulde
være aldeles mageløs. Datteren kom med sin
Mening, og der opstod nu en Samtale om den
Skjønhed og Realisme, der udmærkede Kunstnerindens
Spil, en af disse Samtaler, der altid indeholde et
og det samme.
Lige som Samtalen var allerbedst i Gang, saa’
Fjodor Petrövitsch hen paa Ivan Ilitsch og gik
pludselig i Staa. De andre fulgte Retningen af
hans Blik og gik ligeledes i Staa. Ivan Ilitsch laa
og saa’ hen for sig med et Udtryk, der vidnede
om den dybe Uvilje, han følte mod dem. Man maatte
se at gjøre det godt igjen; men det kunde umulig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
