Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
hans Øjne og forvandle sig til noget højst
intetsigende, undertiden lige frem afskyeligt.
Og jo længer han kom bort fra Barndommen,
jo mere han nærmede sig det nærværende Øjeblik,
desto tvivlsommere, desto indholdsløsere viste
Glæderne sig at være. Det begyndte allerede i Skolen
for Lovkyndighed, hvor der dog havde været noget,
som virkelig havde været godt: uskyldig Munterhed,
Venskab, Ungdomshaab, skjøndt disse skjønne
Øjeblikke allerede i de højere Klasser vare blevne
mere og mere sjældne. (Begyndelsen af hans
Embeds-karriere hos Gouvernøren kom de igjen og viste
sig nu i Form af Mindet om den første Kjærlighed.
Senere løb alt imellem hinanden, der kom færre
og færre af hine Øjeblikke, og jo længer Tiden gik,
jo færre bleve de.
„Saa kom Brylluppet . . . hurtig besørget og
hurtig fortrudt . . . Skuffelse paa Skuffelse ...
Sandselighed . . . Forstillelse ... Og saa dette
døde Enibedsliv! Disse idelige Pengesorger, Aar
ud og Aar ind, i hele ti, tyve Aar — evig et og
det samme! Og jo længer, jo værre; ikke Gnist
af Liv! Som om jeg Skridt for Skridt kunde være
gaaet ned ad Bakke, medens jeg bildte mig ind, at
jeg gik op ad. Ja netop. I den offentlige Mening
gik jeg op ad Bakke i samme Grad som jeg gik
tabt af Livet ... Og nu er man færdig, nu kan
man dø!
„Men hvad skal det sige? Hvorledes forstaar
man det? Det kan umulig forholde sig saaledes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
