Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
X.
Der gik endnu to Uger. Ivan Ilitsch var bleven
kjed af at ligge i Sengen og havde ladet sig
indrette et Leje paa Sofaen, som han nu ikke mere
forlod. Han laa næsten hele Tiden med Ansigtet
ind imod Væggen, medens han, ene som altid, led
de samme endeløse Kvaler, ene som altid, grundede
over det samme uopløselige Problem „Hvad kunde
det dog være? Skulde det virkelig være Døden?"
spurgte han sig selv. Den indre Stemme svarede:
„Ja." — „Men hvorfor disse Kvaler ?" vedblev han.
Stemmen svarede: „Hvorfor? Ikke for noget."
Længere kom han ikke.
Lige fra Sygdommens Begyndelse, lige fra den
Dag, da Ivan Ilitsch første Gang var tagen hen til
Doktoren, havde hans Liv delt sig i to Dele, hvori
to, hinanden fuldstændig modsatte Stemninger, idelig
gjorde sig gjældende. Den ene var præget af
Fortvivlelse og Forventningen om en nær forestaaende
ufattelig og rædselsfuld Død, den anden fuld af
Haab og interesseret for Iagttagelsen af Legemets
fysiske Virksomhed. Snart havde han kun Nyren
eller Blindtarmen for Øje, der en Tid lang havde
unddraget sig fra Opfyldelsen af deres Funktioner,
snart kun den uforklarlige rædselsfulde Død, som
han ikke paa nogen Maade kunde blive kvit.
Disse to Stemninger havde vekselvis afløst
hinanden lige fra Sygdommens Begyndelse; men
jo længer den skred frem, desto mere antoge Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
