Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
søgt ham med Hensyn til at modsætte sig clet. der
al højerestaaende Personer ansaas for at være rigtigt,
at disse svage, næppe mærkelige Anfægtelser, som
han tilmed øjeblikkelig havde slaaet sig af Tanker,
dog naar del kom til Stykket, maaske allige vel
havde været de eneste rigtige Bevæggrunde i hans
Liv, medens alt det andet ikke havde været som
det skulde. Med Hensyn til hans Liv i Hjemmet
som i Retten, lige som hans Deltagelse i det
offentlige Liv , saa havde det maaske ogsaa til syvende
og sidst ikke været som det skulde. — Han
forsøgte at forsvare alt dette lige over for sig selv
og følte pludselig, hvor svagt det i Grunden stod
sig med det alt sammen, ja, at der egentlig talt
slet ikke var noget at forsvare.
„Men naar det forholder sig saaledes," sagde
han til sig selv, „og jeg forlader dette Liv med
Bevidstheden om at have forspildt alt, hvad der
var mig givet, uden at det paa nogen Maade lader
sig gjøre godt igjen, hvad saa?" — Han lagde sig
tilbage og begyndte nu fra et helt nyt Standpunkt
at betragte sit Liv. — Ved Synet af Tjeneren, der
kom ind til ham hen ad Morgenstunden, af Hustruen,
Datteren og senere af Doktoren, følte han,
hvorledes enhver af deres Bevægelser, ethvert af deres
Ord bekræftede den frygtelige Sandhed, der var
gaaet op for ham i Løbet af Natten. Han saa’ i
dem sig selv, det Liv, han havde levet og indsaa’ klart,
at at det altsammen ikke var som det skulde være, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
