Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvor megen Jord har vel et Menneske nødig? - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
og slæbe i Marken, saa slipper man for at faa de
Galskaber i Hovedet. Jorden er god nok; men man
har desværre kun saa lidt af den. Hvis jeg bare
havde tilstrækkelig, saa skulde jeg ikke stikke op for
nogen, om det saa var for Fanden selv!
Efter at Konerne endnu havde siddet lidt ved
Teen og snakket om deres Pynt, ryddede de af
Bordet og gik i Seng.
Fanden, der imidlertid havde siddet bag ved
Ovnen og hørt alting, glædede sig over, at
Bondekonen havde faaet gjort sin Mand indbildsk, saa
han pralede med, at hvis han blot havde Jord nok,
skulde han ikke stikke op for Fanden selv.
— Godt! tænkte Fanden: — Lad os prøve en
lille Dyst sammen. Jord skal Du faa nok af. Det
er just det, som jeg vil fange Dig med.
II.
Op til Landsbyens Jorder stødte et lille Gods,
som tilhørte en gammel Dame. Hun og Bønderne,
hvoraf de fleste vare hendes Forpagtere, havde i
mange Aar levet i bedste Forstaaelse med hinanden,
lige til hun flk en ny Forvalter, en forhenværende
Soldat, der var en sand Plage for Bønderne, idet
han mulkterede dem naar og hvor han blot kunde
komme til. Paköm syntes nu, han passede rigtig
godt paa; men snart var Hesten løben ind i Fruens
Korn eller Koen dreven ind i hendes Have eller
Kalven løben ind i Engen, og hver Gang blev han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
