Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvor megen Jord har vel et Menneske nødig? - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
sin egen Jord. Naar han kommer ud i Marken for
at pløje denne Jord, som tilhører ham „i evig Arv
og Eje" eller for at se til Engen eller hvorledes
Kornet staar, er der ingen Ende paa hans Glæde.
Det forekommer ham, som om baade Græsset og
Blomsterne er af en ganske anden Art end dem,
der før har vokset her. Naar han forhen var kommen
forbi sine Jorder, havde de forekommet ham ganske
som alle andre Jorder, hverken værre eller bedre:
men nu var def noget ganske andet!
III.
Paköm var nu tilfreds og alting gik godt, naar
man undtager, at Naboens Kvæg tit gjorde ham
Skade i Mark og Eng. Han foreholdt Vedkommende
det i al Venskabelighed; men det hjalp ikke noget.
I Begyndelsen bar han over med det og nøjedes med
at jage Kvæget ud, da han nødig vilde søge
Rettergang; men tilsidst blev det ham dog for broget,
saa han indgav en Klage i Sogneraadet over det.
Skjøndt han meget godt vidste, at Grunden til denne
Uorden skrev sig fra Mangel paa Plads, da
Bønderne jo ikke med Vilje jog Kvæget ind paa hans
Marker, saa tænkte han dog, at man heller ikke
kunde blive ved med at lade det gaa paa den Maade,
til de havde faaet fordærvet ham alt hans Korn og
Græs, ligesom han ogsaa mente, at en lille Lære
aldrig kunde skade.
Bønderne viste sig dog ikke meget villige til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
