Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvor megen Jord har vel et Menneske nødig? - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
VI.
Bashkirerne vedbleve endnu længe at snakke
frem og tilbage uden at kunne blive enige, da der
pludselig kom en Mand ind i Teltet med en stor
Ræveskindshue paa Hovedet.
— Her er den ældste selv, sagde Tolken til
Paköm.
Paköm fik straks den bedste Slaabrok frem,
som han havde medbragt, og overrakte den til den
ældste tillige med fem Pund Te. Denne modtog
Gaven og havde aldrig saa snart taget Plads forrest
i Kredsen, før Bashkirerne begyndte at foresnakke
ham en hel Del. Efter at have hørt lidt paa dem,
gjorde han et Kast med Hovedet, til Tegn paa at
de skulde tie stille og henvendte sig nu til Paköm
med følgende Ord paa russisk:
— Ja, siger han, den Sag kan nok komme i
Orden. Du kan tage lige saa meget Jord Du vil.
Her er Jord nok.
„Hvorledes kan jeg tage lige saa meget jeg
vil?" tænker Paköm. „Det maa dog sikres én paa
en eller anden Maade, at man kan vide at man
har det. Ellers siger de: det er dit og tager det
siden fra dig igjen."
— I skal ret have Tak for jeres gode Tilbud,
siger han: — Her er saa vist Jord nok, og jeg
behøver ikke saa meget. Jeg vilde bare gjerne vide,
hvad jeg faar. Hvordan vi end bærer os ad, saa
skulde Jorden, som jeg faar, dog helst opmaales
og sikres mig paa en eller anden Maade. Vorherre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
