Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvor megen Jord har vel et Menneske nødig? - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
Den ældste lo.
— Det er dit altsammen! siger han: — kun
paa den Betingelse, at hvis Dü ikke inden Dagen
er omme naaer tilbage til det Sted Du gik ud fra,
saa har Du mistet dine Penge.
— Men hvordan skal man saa siden kunne se,
hvor jeg har gaaet? spørger Paköm.
— Først følges vi ad ud i Steppen til Du har
fundet et Sted, som Du synes om. Der bliver vi
saa staaende, mens Du gaar rundt i en Kreds. Du
kan tage en Spade meel Dig; hvor Du vil sætte et
Mærke, graver Du et lille Hul og lægger Græstørv
uden om. Siden kan vi kjøre efter med en Plov og
trække en Fure fra det ene Hul til det andet. Du
maa gjøre Kredsen lige saa stor som Du vil, naar
Du blot inden Solen gaar ned kommer tilbage til
det Sted, som Du gik ud fra. Alt hvad der ligger
inden for Kredsen er dit.
Paköm var nu rigtig glad. Han og Bashkirerne
sade endnu længe og passiarede, medens de drak
Kumys og spiste Bedekjød. Siden kom der Te,
og det var allerede begyndt at blive mørkt, da
man redte Paköm et blødt Leje til Natten og
skiltes ad med det Løfte at samles rigtig tidlig
næste Morgen, saa man kunde være paa Stedet
inden Solen endnu var staaet op.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
