Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvor megen Jord har vel et Menneske nødig? - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
„Naar er Du kommen lier?" saa er det igjen heller
ikke Kjøb manden, men den fremmede Bonde, der i
sin Tid overnattede hos ham. Et Øjeblik efter
forekommer det Paköm, at det heller ikke er den
fremmede Bonde, men Fanden selv med Hestefod
og Horn i Panden, der sidder og ler, og foran
ham ligger der en Mand i Skjorteærmer og
Underbenklæder med bare Fødder. Paköm bøjer sig ned
over Manden for at tage ham nærmere i Øjesyn,
og saa ser han, at Manden er død og at det er
ham selv, som ligger der. Han blev saa forfærdet at
han vaagnede i det samme. „Hvad man dog
kan se i Drømme!" tænkte han. I det samme
vender han sig om og ser ud igjennem den aabne
Dør paa Teltet. Det var allerede begyndt at blive
lyst. „Man maa vække Folkene; det er paa Tiden
at komme afsted" tænkte han, idet han sprang op
og trak i Klæderne. Efter at have vækket sin Karl,
der laa og sov i Vognen, og befalet ham at spænde
for, gik han om og kaldte paa Bashkirerne. „Det
er paa Tiden," siger han, „at vi kommer ud og
maaler op." Bashkirerne indfandt sig snart efter i
Teltet tillige med den ældste og nu gik del paa ny
løs med at drikke Kumys. Man vilde have opvartet
Paköm med Te, men han havde ikke Lyst til at
vente. „Hvis vi skal afsted," sagde han, „saa lad
os komme afsted. Det er paa høje Tid."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
