Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvor megen Jord har vel et Menneske nødig? - VIII - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
Nød og neppe, at Paköm kunde øjne Folkene paa
Højen. „Jeg har nok taget lovlig meget ad den
Kant" tænkte Paköm; „der er ikke andet for, end
at jeg maa gjøre den tredje Linie lidt kortere."
Han lagde nu Vejen om ad den tredje Side og
begyndte at gaa raskere til. Solen viste allerede paa
Midaften, og han havde ialt kun gaaet henved to
Verst, siden han drejede af sidst. Der var endnu
fulde femten Verst tilbage, inden han kunde naae
Højen. „Nej", tænkte han, „selv om det ogsaa
falder lidt trekantet ud, saa maa jeg dog heller
skyde lige over mod Højen, at. jeg ikke skal komme
for sent. Man kan ogsaa faa for meget af det
gode. Her er saa vist Jord nok for mig og mine."
Med disse Ord stansede han og gravede et nyt
Hul til Mærke, hvorpaa han lagde Vejen lige over
mod Højen.
IX.
Paköm gaar og gaar, idet han stadig vedbliver
at styre lige mod Højen, men han er allerede træt,
og det kniber svært med at holde ud. Han er
helt gjennemblødt af Sved; Fødderne ere ophovnede
og forrevne, og han er nær ved at synke i Knæ.
Han vilde gjerne hvile lidt, men det lader sig ikke
gjøre, for saa naaer han ikke Højen, inden Solen
gaar ned. Solen venter ikke; den synker stadig
lavere og lavere. „Aa!" sukker han, „blot jeg ikke har
baaret mig galt ad og taget for meget! Hvis jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
