Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvor megen Jord har vel et Menneske nødig? - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
nu ikke kommer i rette Tid?" Saa ser han fremad
mod Højen, saa ser han paa Solen: han har
endnu langt tilbage, men Solen er ikke langt fra
Jorden.
Paköm vedbliver at gaa, og hvor svært det
ogsaa falder ham. gaar han stadig mere og mere
til. Efter at have gaaet et Stykke, ser han, at
der endnu er langt tilbage og giver sig til at løbe.
Han har kastet baade Jakken og Støvlerne og
Flasken og Huen og kun beholdt Spaden tilbage,
som han støtter sig paa i Løbet. „Aa!" sukker
han igjen, „jeg har været for begjærlig og
fordærvet det hele. Jeg naaer ikke derhen, inden Solen
gaar ned." Stakaandet, som han var, havde denne
frygtelige Tanke nær taget Vejret rent fra ham.
Han vedbliver at løbe. Skjorten og
Underbenklæderne klæbe fast til Kroppen, der staar i én
Sved; Munden er helt fortørret paa ham, Brystet
arbejder som en Blæsebælg, Hjertet banker som
en Hammer, og Benene vil knap lystre. Paköm
gruer ved Tanken om, at den voldsomme
Anstrængelse maaske vil tage Livet af ham.
Han er bange for at dø, men han kan dog
ikke stanse.
„Hvis man stanser nu, man har løbet saa langt,
vil Folk jo kalde én for en Nar," tænker han og
vedbliver at løbe. Der er nu heller ikke langt
tilbage. Han hører allerede, hvorledes Bashkirerne
skrige ham i Møde, deres Skrig sætter hans Blod i
et endnu hæftigere Oprør, og han anspænder sine
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
