Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudsønnen - XI - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
af Bæltet, hvormed han truede Gudsønnen, der
forskrækket løb ind i Skoven. Røveren forfulgte
hatn dog ikke, men sagde kun:
— To Gange har jeg tilgivet Dig, gamle.
Hvis Du endnu en Gang kommer mig for Øje, slaar
jeg Dig ihjel.
Med disse Ord red han bort/
Da Gudsønnen om Aftenen kom for at vande
Træstubbene, saa’ han, at en af dem var begyndt
at spire, og at der voksede et Æbletræ ud af den.
XII.
Gudsønnen levede nu ene, skjult for Mennesker.
Da Brødet slåp op for ham, gik han ucl for at
søge Rødder; men lige som han var gaaet ud for
at søge, flk han Øje paa en lille Pose, eier hang
paa en Gren. Han tog Posen og saa’ nu, at den
var fuld af Brød. Heraf levede han saa til Posen
var tom, og da han paa ny gik ud for at søge
Rødder, hang der igjen en lille Pose med Brød
paa den samme Gren, hvor han havde fundet den
første. Paa denne Maade opholdt han Livet, og
den eneste Sorg han havde, var den Frygt han
nærede for Røveren. Saa snart han kun troede
ham. i Nærheden, skjulte han sig angst, idet han
tænkte: „Hvis han ser mig, slaar han mig ihjel,
og jeg naaer ikke at sone alle mine Synder."
Saaledes henlevede han endnu ti Aar. Den
ene af Tsæstubbene var nu vokset op til et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
