Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mørkrets Magt eller Giver Du Fanden en Finger, da tager han hele Haanden. Drama i 5 Akter - Femte Akt - Fjerde Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386
kan ikke klage. Jeg angrede dengang min Synd
for min Mand. Han tilgav mig af et godt Hjerte
og har aldrig siden ladet mig høre ondt for det.
Jeg har ingen Grund til at beklage mig over mit
Liv. Min gamle er en stille og fredelig Mand. Jeg
holder af ham, jeg plejer og passer hans Børn.
Og han holder ogsaa en Klat af mig. Hvad skulde
jeg saa klage over? Gud har vel bestemt det
saaledes. Og hvad dit Liv angaar, — Du er jo rig .. .
Nikita.
Mit Liv? . . . Hvis det ikke var, fordi jeg
ikke vil forstyrre Brylluppet, skulde jeg tage dette
Reb her (tager Enden af et Reb, som ligger i Halmen) og
kaste det op over denne Tværbjælke; naar jeg saa
havde faaet lavet mig en rigtig god Løkke, skulde
jeg kravle op paa Bjælken, jage Hovedet ind i
Løkken og — Godnat! Saadan er det Liv, jeg
maa føre!
Marina.
Vorherre være med Dig, — hvad er nu det
for noget? !
Nikita.
Du tror, jeg spøger? Du tror, jeg er fuld?
Men jeg er ikke fuld. I den sidste Tid kan jeg
ikke engang blive fuld. Det er Sorgen, Sorgen,
som fortærer mig. Den har taget mig saadan
under Behandling, at jeg er bleven led og kjed af
alting. Ak, kjære Marina, den eneste Tid, jeg kan
sige, jeg har levet, det var den Gang, jeg traf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
