Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om de saakaldte uskyldige Fornøielser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
dertil; thi dm, som undgaaer Anledningen til Synd, han und
gaaer Synden selv; men den, som med fri Villie styrter sig i
Faren, han har allerede syndet imod Gud. Judas byder, at vi
skulle „hade endog den af Kjodct besmittede Kjortel" (Ind. 23 V.)
Nu overlade vi til ethvert fornnftigt Menneske at betanke, om
ikke Dands frcinbydcr den storste Anledning til Synd. Vi kjende
Alle fuldtvel vor menneskelige Svaghed, som vi saa ofte benytte
endog til Undskyldning for vore Synder. Men hvad kan vel ved
Siden af faadan menneskelig Svaghed mere ophidse til Synd,
end naar Mcrnd og Kvinder saaledcs forlyste sig med alle Slags
Gebcrrdcr, Legemets Stillinger, Omarmelscr m. m.? Verdens
Vorn ville saa gjerne her gjore sig rene og ikke kjendes ved
nogen syndig Lyst, men ville de gaa ind i sit Hjerte, saa skulle
de, naar de anstille en noiagtig Undcrsogclse, ikke kunne ucrgte,
at Kjodets Vcgjcrring ikke lidet vcrkt’cs hos dem ved Dandscn.
Naar saaledcs Nogen allerede tidlig i sin Ungdom lcrrer at dandse,
saa bliver dette altid i Fremtiden for ham en Anledning og
Fristelse til mange Synder, Forfcrngelighcd og Daarskab, og de
Foraldre, som opdrage sine Vorn til flig forfangclig Lyst, skulle
staa deres Gud til Ansvar derfor. Og, om Alt dette nu synes
dem en overdreven og naragtig Tale, saa stnllc de vist hisset
finde og erkjende Andet. Fremdeles, om Nogen, hvad ham
selv betraffer, ikke i Dands sinder nogen Fristelse til Synd, hvor
kan han vel vide, om han ikke derved giver Andre Anledning og
Tilskyndelse dertil, om ikke udvortes, saa alligevel indvortes?
Hvilken Nodvmdighcd driver et Menneske til at udsatte sig selv
for saadan Fristelse til at synde, og til selv at ophidse Kjodet,
som man bor korsfaste? Hvorledes kan Saadant stemme overccns
med et fandt Alvor i Christcndommm, med Gudsfrygt og en hellig
Vandel? Hvorledes vil Man siden kunne undskylde sig med den
menneskelige Svaghed, naar Man selv har givet Anledning til
Losagtighed og Kjodets syndige Bcgjaring? Men saadan er dm
daarlige Verdens Viis; formaner Man Mennesket til en hellig
og gudfrygtig Vandel, saa beraabe de sig stedse paa menneskelig
Svaghed; men vil Man drage dem bort frn deres verdslige
Daarskab, saa ville de vare stcrrke Helte, som ved alle Fristelser
til Synd alligevel vide at tage sig iagt for Synden, og ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
