Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3
Udvikling vil jeg nu i al Korthed gjöre Læseren bekjendt og til Exempel fremstille
Udviklingen af Medusa aurita.
De udvoxne Meduser, der svömme om Sommeren og Efteraaret hos os, ere
ikke, som det tidligere blev antaget, Hermaphroditer, men have særskilt Kjön. En Deel
af dem ere altsaa Hanner, en anden Hunner. Vei ere paa alle Individerne
Forplant-ningsorganeme eensdannede, men de ere af modsat Indhold og Betydning, og det er
netop denne Eensdannethed af disse Organer, som saalænge har ladet Hermaphroditismen
uantastet ikke biot hos denne Familie, men hos en Mængde andre Former. I de i
Æggestokkene liggende kugleformede Æg uddanner sig en Yngel af oval eller
ovalcylindrisk Form, som senere, naar den har forladt Ægget, samles i de med den
samtidig udviklede særegne Rum i de 4 Munden omgivende Arme. Den dvæler i
nogen Tid i disse Rum, for deri ligesom at ruges eller opklækkes; derpaa forlader
den Moderdyret og svömmer omkring som en Sværm frie Væsener i Vandet. Disse
^ise sig nu at være lidt sammentrykte fra Siden, og den ene Ende af dem er altid
lidt budtere end den anden. Indvendig synes at være enHuulhed eensformet med deres
ydre Form. Svumningen i Vandet, saavelsom Bevægelsen i Opklækningsrummene skeer
alene ved Fimrchaar, som dække disse Smaavæseners hele Overflade (Fig. 1—5}.
Ynglen ligner saaledes i det Ydre langt mere do med fimrende Haar sig bevægende
Infusionsdyr, f. Ex. en Lcucophnjs eller en Bursaria, end en Meduse; men i Bygning
og Bevægelsesmaade er der ligeledes en gjennemgribende Forskjel mellem Yngelen og
det udvoxne Dyr. Skal altsaa denne Yngel blive til en Meduse, lig de fritsvömmende,
maa der skee en Forandring, enten successiv eller med bratte Overgange (en
Meta-morphose, Forvandling).
Vi forfölge nu denne Yngel videre. Under Svömningen er stedse den budtere
Ende foran, og da der i denne er en Fordybning (Fig. 5), kunde man let fristes
til at antage den for en Forende og Fordybningen for en Mundaabning. Men netop
med denne Ende seer man Dyret efter nogen Tid at hæfte sig paa faste
Gjenstande, (Fig. 7, 8) og den ovennævnte Grube eller Fordvbning giver sig da
til-kjende som en Art af Sugegrube eller Hæfteredskab, der tillige afsondrer en seig og
klæbende Vædske. Den modsatte Ende staaer da lodret frem fra de Gjenstande,
hvorpaa Dyret har hæftet sig, og der indkrænger sig en virkelig Aabning i den, medens den
udvider sig mere og mere og bliver kölleformet (Fig. 8. 9). Aabningen i den er i
Begyndelsen meget lille, men udvider sig snart, og den omgivende Rand bliver höielig
og bevægelig, og antager allehaande Figurer; i sammentrukket Tilstand er den fiir—
kantet, og paa dens fire Iljürner bemærker man ligesom Smaaknuder (Fig. 10. 11. 12"),
der snart forlænge og fortynde sig, og tilsidst udskyde (paa 5’e—6te Dag) i fire lange
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
