Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
dannet Led af en Salpekjæde, altid indeholde en Yngel, der ligner Salpekjæden, idet
nemlig enkelte Fostre vare sammenkjædede paa selvsamme Maade som Individerne i de i
Havet svummende Salpekjæder, og ere i Formen mest lignende disse; i de Individer derimod,
som dannede Salpekjæderne, fandt lian en Yngel, hvis Form svarede til de eenlige
Salper. Denne Yngel var oftest et eneste stilket Foster, som sad i Moderdyrets
Aan-desæk, var fasthæftet til Væggen af denne, og i Form ligt de eenlige Salper. Kun hos
een eneste sammenkjædet Salpe (Salpa zonaria) fandtes altid 4 saadanne eenlige, stilkede
Salpefostre. Da nu tillige Undersögelsen af de enkelt svömmende Individer, som bære
Spor af at være Iösrevne af Kjæderne, viste, at ogsaa disse kun havde eenlige stilkede
Fostre, drog Cliamisso den Slutning af sine Iagttagelser, at alle eenlige Salper föde
sammenkjædede Salper eller Salpekjæder; liver sammenkjædet Salpe foder derimod eenlige
Salper; disse igjen sammenkjædede o. s. v. Salpegenerationerne ere altsaa afvexlende
eenlige og sammenkjædede, saa at en Salpemoder, forat bruge Chamissos Udtryk fra det
daglige Liv, aldrig lignede sin Datter eller sin egen Moder, men vei alle sine Söstre, sin
Datterdatter og sin Bedstemoder. For denne Theorie om Salpernes Generationsvexel
har den aandfulde Forsker maattet liüre ikke faa onde Ord, og det saameget mere, som der
er en temmelig stor Forskjæl mellem Individerne af de sammenkjædede og eenlige
Salper, og man ikke kjendte nogetsomhelst Exempel paa en saadan Generationsvexel i den
hele övrige Natur. — Intet Under altsaa at man fra liere Sider sögle at omstyrte denne
Theorie, deels ved at svække de Iagttagelser, hvorpaa den var grundet, deels ved at söge
at give Iagttagelserne en anden Forklaring. I den förste Retning arbeidede især Mey en*?),
der paa sin Verdensomseiling var uheldig nok til ikke at træffe een eneste eenlig Salpe,
som indeholdt en Fosterkjæde, medens dog fritsvömmede Salpekjæder paa mange Steder
omgave Skibet i Masser. Iian sögte derfor at gjöre gjeldende, at de fritsvömmende
Salpekjæder og de sammenkjædede Fostre, som Cliamisso vilde have fundet i eenlige
Salper, maatte være af aldeles forskjellig Betydning, og ikke have noget med hinanden
at gjöre. Ifölge Iagttagelser, der vistnok vare flygtig anstillede, fremstillede han endog
Salpernes Sammcnkjædning som noget frivilligt, saa at de igjen kunde kjæde sig til
hverandre, efterat have været Iösrevne. I den modsatte Retning gaaer derimod det
vidtlöf-tige Arbeide, som Prof. Dr. Eschricht **) i Kjøbenhavn for ikke længe siden har
leveret. Deri har Forfatteren med stor Flid prövet sine Kræfter paa at give Pliæno-
*) ileyen. Beyträge zur Zoologie, gesammelt auf eine Reise um die Erde. 1ste Abh.; üher die
Salpen. Nova Acla Acad. cæs. Leop. Car. natur. Curios. Tom. XVI. pars prior. 1832.
**) Anatomisk-physiologiske ündersögelser over Salperne af D. F. Eschricht, i det Kgl P.
Videnskabernes Selskabs Skrifter, natunidensk. og mathemath. Afhandl. VIII. 1841. p. 297—392. Tab. I-V.
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
