- Project Runeberg -  Om Forplantning og Udvikling gjennem vexlende Generationsrækker, en særegen Form for Opfostringen i de lavere Dyrklasser /
34

(1842) [MARC] Author: Japetus Steenstrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

34

Maade, kunne vi endog skimte igjennem den Taage, som skjuler Gaadens Losning, om
vi ikke ville ansee Gaaden for lost.

Ville vi altsaa forfölge denne Iktearts hele Udviklingsrække, men mangle alle
Iagttagelser om dens Æg og den Yngel, som deraf udkommer, er der ikke anden
Ud-vei for os, end at gaae tilbage til dens tidligere Udviklingstrin, og söge, om vi ikke
kunne forfölge disse tilbage til Ægget, eller idetmindste saa nær til dette
Udviklingstrin som muligt. — Hvorfra kommer da den Iritsvömmende, senere sig forpuppende
Haleikte, Cercaria ecliinata? Dette er et Spörgsmaal, som finder sin Besvarelse i
Bojanus’s Iagttagelser; det er netop denne Art, han saae mylre frem af hans
"&ö-nigsgelbe WürmerUl der opholde sig i Mængde i det Indre af Sneglene, fornemmelig i
Limnæus slagnalis og Paludina vivipara. I disse kongegule, 2 Linier lange Orme
uddannes altsaa Haleikterne, der ere Larver til de virkelige Ikter, og da vi nu fuldt vei
vide, at Ikterne ere fuldkomment udviklede Dyr, der ikke selv undergaae nogen
Omdannelse, og at de forplante sig ved at lægge Æg, komme vi her atter til den Anskuelse,
at en Yngel har sin Oprindelse fra, og modtager sin Uddannelse i Væsener, som i ydre
Form og tildcels i indre Organisation ere forskjellige fra de Dyr, til hvilke Ynglen senere
udvikler sig; for at sige det samme med andre Ord, vi træffe igjen paa opammende
Generalioner, og de gule, cylindriske, bojanske Orme i Sneglenes Indre ere Ammer for
Ila-leikterne og Ikterne. — At Haleikterne virkelig udvikles og opammes i de ovennævnte
gule Orme, kan Enhver let overbevise sig om, der om Sommeren vil tage et Dusin store
Exemplarer af Limnæus stagnalis i stillestaaende for Solen udsatte Smaavande; thi kun
sjelden skal man lede forgjæves efter disse Orme. De ligge ikke saa meget i de indre
Organer selv (Lever, Forplantningsorganer), som paa de Hinder, der omgive disse, og
deres lange Kroppe holde de ligesom halvt svömmende i den Vædske, som optager Bummet
mellem de enkelte Organer, og som synes at være reent Vand, der kommer ind igjennem
Vandkanalerne. Fig. 4 a viser 2 saadanne Ammer noget forstörrede; deres store
Forskjellighed fra Haleikterne og endnu mere fra Ikterne er iöinefaldende. Fig. 4 b viser
en lignende Amme under en langt större Forstörrelse og tillige noget nedtrykt ved en
let Glasplade, for at det betydelige Antal af Haleikter bedre skal skinne igjennem. Det
er ikke biot Omridset af Yngelen eller Haleikterne man bliver vaer i de paa denne Maade
nedtrykte Ammer; man seer ogsaa flere indre Organer i selve Haleikterne, f. Ex. den
gaffelgrenede Fordöielseshuulhed og Leveren.

Hvad disse Ammers Form angaaer, da maa det indrömmes at den i det Hele
taget er sig selv lig, naar ikke ydre Indflydelser have bragt dem til at trække sig
sammen, i hvilket Tilfælde de undertiden ved stærke Sammensnoringer næsten blive
nigjenkjendelige og formlöse. Er imidlertid Ammernes Antal meget stort, saa at de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:46:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forpludv/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free