Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
de pirres eller irriteres af ydre Gjenstande, f. Ex. skarpe Vædsker o. s. v., saa at
man kan altsaa ikke ansee dem for liviöse. Under den fremrvkkende Væxt begynde
Fostrene at dreie og vride sig ormagtig, og den smallere Deel viser i det Ydre en
begyndende Afsondring fra den tykkere Deel; men en ret levende Bevægelse yttrer sig först,
naar Indsnöringen mellem Hale og Krop er saa stærk, at den förste under allehaande
Vinkler kan bevæge sig imod den sidste; jo mere Halen derfor udvikler sig, desto
muntrere bevæger Fosteret sig indenfor sin Amme, thi Kroppen er til samme Tid bleven
mere böielig, sammentrækkelig og forlængelig, og Sugeskiven under Bugen, der vei som
en Fordybning var kjendelig for Halens begyndende Afsondring, træder nu tydelig frem som
Sugeskive. Imidlertid kommer dette Organ, ligesom selve Halen, först i sin fulde
Virksomlied, naar Fostrene have forladt Ammen; det viser sig dog ofte meget fremstaaende
og skaalformig fremstrakt, saaledes som Fig. 5 m fremstiller det, og samme Figur viser hvor
stærkt Buglladen er udhulet, inden Dyret begynder at gaae paa den. — Af de indre
Organer synes ingen at træde frem, forend Fostrene ere voxne, men da viser der sig
ogsaa enkelte Organer med en större Tydelighed end paa de fritsvömmende, af
Ammedyrene allerede udslupne Individer, f. Ex. de med fine Smaablærer fyldte Organer, der
paa flere af de af selve Ammerne udtagne Individer tydelig viste, at de ere 2 Grene af
en Kanal, som löber midt mellem Fordöielsesorganets Grene, og synes at aabne sig ind
i den i Halen liggende Huulhed. — Allersenest uddanner sig det egentlige
Krave-partie.
Ad hvilke Veie Haleikterne forlade deres Ammer, kan der være nogen Tvivl
om, da de under Mikroskopet ere iagttagne at komme ud af Ammerne paa 2
forskjellige Steder, nemlig paa begge Sider af Kroppen i den Indsnöring, som er nedenfor
Kraven, og paa Bugfladen mellem de to skjæve Sidefremstaaenheder, men paa sidstnævnte
Sled aldrig uden, naar Ammerne have været noget, om end nok saa lidt, pressede
af en Glasplade; paa det förste Sted derimod meget ofte uden, at der har været det
Ringeste, som kunde trykke dem. Det forekom mig endogsaa ofte, at der i
Kraveind-snöringen vare 2 Aabninger, der ligesom vare omgivne af en höiere Rand. At Ammerne
nok uden ydre Hjelp kunne give Slip paa deres Pleiefostre, Haleikterne, viser det store
Antal af disse, der svömme frit inden i Sneglenes Huulheder, men at ogsaa
Sneglenes Sammentrækninger i denne Henseende neppe ere uden en væsenlig Indflydelse,
er alt for klart af den Vrimmel af Haleikter, der ofte paa eengang bliver i Vandet, naar
man tvinger en Snegl til at trække sig stærkt ind i sin Skal. Fra Sneglenes indre
Huulheder (Vandrum, Vandkamre, som udbrede sig mellem Indvoldene, og tildecis omgive
<lem, og paa hvis Vægge Ammerne især opholde sig) trykkes altsaa Haleikterne ud i
Vandet gjennem de samme fine Kanaler, igjennem hvilke Vandet trænger ind i disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
