Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brudehingsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gende paa mig, paa Flaskerne, paa Loftet, paa sine
Støvler, til jeg rejste mig, puttede nogle Tusinde
Rubler i Lommen, følte efter min Revolver og
fulgte med ham. Paa Stationen tog han to første
Klasses Billetter, gav Konduktøren en Ruhel, for at
vi kunde være ene, satte sig lige ret op og ned paa
Yderkanten af det ene Fløjelssæde og saa til, mens
jeg hengav mig til min Søvn. I samme Øjeblik
som Lokomotivet to Timer senere fløjtede, ved An-
S
konisten til vor Station, ^vækkede Petruscha mig.
Hans Taalmodighed bestod mangen en Prøve ved
den Lejlighed. E n: Gang fik han mig først ud, da
Toget allerede var i Gang igen. * ;
I Politows Værtshus havde jeg et Værelse staa-
ende for min Regning. Jeg havde selv ladet det ta-
petsere og inale for at blive Væggelusene kvit. Sen-
gen var min egen — det bildte jeg mig da ind, til
det en Morgen hændte, at man fandt en Undersø-
gelsesdommer død i den. Skønt det ikke var nogen
Mandagmorgen, kunde Tilfældet dog ikke skjules
for mig, og min Tro paa Enebesiddelsen af mit
Leje blev derved betydelig svækket. Ikke desto
m indre sov jeg ogsaa siden den Tid udmærket paa
det. Petruscha stillede en Træbriks foran Døren og
lagde sig til Hvile paa den, og jeg følte baade
mig selv og mine Rubler meget betryggede ved
denne Foranstaltning. ’ Om Morgenen, naar jeg
vaagnede, var Petruscha borte. Allerede før Dag-
gry havde han begivet sig ud paa Rekogno.séring i
.Holdestaldene. Han talte i en selvfølgelig Tone til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
