Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brudehingsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bonden slap den, og jeg lod den føle, at nogen
holdt i Linerne. I samme Øjeblik gik den frem i
Trav, og Petruscha entrede ad Mederne ind i Slæ-
den til mig. Vi kørte! Hingsten vidste ikke rigtig,
hvad Meningen var. Den holdt Hovedet højt og saa
sig om, aandede den lette Frostluft og prustede
velbehageligt. Benene løftede den saa usikkert, som
om den ikke var klar over, hvor den skulde sætte
dem, og hvad de kunde bruges til paa de nye og
ukendte Veje, den var ude paa. Til venstre for os
begyndte man at trække Hestene ind paa Markeds-
pladsen. Den vrinskede et Par Gange hilsende efter
dem, men da jeg gav den et blødt Dask med Li-
nerne paa hver Side af Laaret, glemte den straks,
hvad den havde vrinsket efter og gik1frem i et
langt, slentrende Trav. Det saa ud, som om den
var født i Stængerne, saadan gik den. Ingen Buk-
kespring, ingen Modsigelser over Seletøj eller Bid-
sel. Alt var, som det skulde være, som havde’ vi
virkelig spændt for — for at køre de fire Hundrede
Werst til Moskwa i et Træk. Vi kom over Banen.
Saadan en Vej havde Hingsten aldrig set, men hel-
digvis var der ingen Tog. Der var ikke saa mange
af dem paa den Bane. Paa den anden Side løb en
lille Slædevej gennem Skove og aabne Marker. Den
fulgte vi for ikke at møde nogen. Jeg sad og saa
frem for mig paa de fire stærke Ben, under hvilke
Vejen gled bort. Jeg lyttede til dette regelmæssige
Spil af Hovene i den fine Frostsne, til Medernes
skære Tone, der blev ved og blev ved som en sagte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
