Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brudehingsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fløjten, lyttede til denne Trav- og Slædesang og
fyldtes af den mere end af alle Kirkers Højsange.
Hingstens lange Hale bares højt og ædelt under
Løbet. De mørke Skindflader paa de svære Inder-
laarsmuskler gned bestandigt mod hinanden og
fugtedes efterhaanden af Varmen ved Gnidningen.
Det kastanjebrune Haarlag lagde sig tæt og ømt til
Kroppen og blev dybt og dunkelt i Farven. Under
Remtøjet kom der smaa vaade Striber, endnu mør-
kere end den øvrige Krop. Inden længe vilde de
pludselig skifte Farve og vise hvide Svedstænk,
der voksede og voksede sammen med Løbets Tem-
po, til de sydede og boblede skumhvide, naar He-
sten gav sit yderste og bedste. Men jeg vilde ikke
endnu forlange det yderste af Hingsten. Til hvad
Nytte? Havde jeg maaske sat nogen Stævne tyve
W erst borte om en lille Time, sat nogen Stævne,
for hvis Skyld jeg vilde ofre en god Hests Liv og
Sjæl? Eller var jeg maaske drukken og gal, saa jeg
behøvede at forlyste mig med at se Verden danse
Djævledans forbi min Slæde? . . . . Nej, det har
Tid endnu! Men dog skal vi idag gøre en lille Prøve
paa det store Løb for stramme Liner. Maaske ser
du ud til mere, end du er! . . . .
Jeg holdt Hingsten an og lod den skridte,
mens jeg vendte paa en aaben Plads. Den havde
ikke noget imod at komme tilbage, hvor den
var kommet fra, men jeg gjorde Holdt og gav
Petruscha Linerne. Jeg vilde ud af Slæden for
at se paa Dyret. Jeg gik rundt om det og tænk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
