Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brudehingsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kluntet Hop fremad, gjorde et til og et til, stærkere
og stærkere, for hver Gang den følte Snærten slik-
ke som en Ildtunge over sin Krop. Den fik ikke Tid
til at trave af bare Forskrækkelse, men gik frem i
store Spring, som om den flygtede for en Flok
Slanger. Men jeg blev ved. Tilsidst rasede den ben-
åd Vejen i en vild og vanvittig Flugt. Slæden sling-
rede haandløst bag det løbske Dyr. Petruscha holdt
sig selv fast med venstre Arm ogm ig med den høj-
re, for at vi ikke skulde blive kastede ud. Og-da
Hingsten havde glemt sig selv og var gaaet helt op
i Løbets Mystik, lod’jeg Pisken synke og samlede
ind paa Linerne for at faa Hold paa den igen. Men
det var, som om vi havde en Lavine og ikke en
Hest for Slæden. Den vilde ikke lade sig holde, før
jeg fik krænget Hovedet tilbage, saa den havde
Øjnene rettede bag ud og derfor i hvert Spring
syntes at føle en Afgrund under Forbenene. Den
maatte tøve. Og da den fik Hovedet ned igen og var
kommet ind i sin naturlige Gangart, brød den sig
ikke mere om at fare til Himmels, men satte Ho-
vedet i Bringen og gik frem i et Trav, der raabte
om dens orlowske Løberblod. Linerne snærede om
mine langt fremstrakte Haandled. Jeg stemmede
Fødderne mod Slædebunden for ikke at blive truk-
ket forover. Sneen føg ind til os. Vejen gled bort
som et Fossefald. Jeg hørte intet andet i Verden
end Hingstens voldsomme Løb og dens anspændte
Aandedræt, saa intet andet end en Stump Vej for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
