- Project Runeberg -  Forvandlinger /
85

(1913) [MARC] Author: Aage Madelung
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sterletten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vore, der vedblev at lege som før, syntes mig saa
fjerne og uvedkommende, som om det slet ikke
var dem. Jeg var saa helt henført af noget, jeg ikke
vidste, hvad var. Til at begynde nied stillede jeg
mig mod Strømmen og svømmede ganske sagte for
ikke at blive ført bort, men efterhaanden bevæ-
gede jeg Finnerne langsommere og langsommere,
og jo langsommere jeg bevægede dem, jo vidunder-
ligere følte jeg Smerten, indtil jeg tilsidst helt holdt
op at bevæge mig. Og da opdagede jeg ved at se
ned paa Bunden, at jeg alligevel ikke førtes med
af Strømmen, men blev holdt fast midt i den af en
Kraft udenfor mig selv. Jeg forstod det ikke og
tænkte snart ikke mere over det. Jeg syntes, jeg
blev saa stor, som om jeg selv var Floden med alt
dens mægtige Vand. Og efterhaanden blev det saa
lyst, som blev jeg selv og alt andet lysere og lysere.
Pludselig maatte jeg holde op med at aande. Det
strammede i mine Gæller, som den Gang jeg sprang
over et Fiskegærde og var et Øjeblik oppe i det
tørre Vand. Noget tog haardt om mig, det gjorde
ondt i mig, og i det samme var jeg igen nede i et
lille, m ørkt Vand. Der var ogsaa nogle andre af
vore, men de sagde ingenting, stod saa trætte og
eftertænksomme ligesom jeg selv.
Hvorlænge jeg var i det lille, mørke Vand, ved
jeg ikke, men da jeg blev taget op af det, kunde jeg
igen ikke aande. Det nye store, hvide Vand, jeg var
kommet i, var saa tørt, at jeg var lige ved at briste
itu. Men det glemte jeg snart, da jeg fornam, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:49:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forvand/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free