Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjertet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
domssprog, lod han sig kun henrive til at benytte,
naar han talte højt med sig selv, eller naar en sjæl-
den Gang en estnisk Forvalter eller Jernbanearbej-
der fandt Vej til ham og hans Apotek.
Under sit Ægteskab havde han levet temmelig
tilbagetrukkent og kun paa Forretningens Vegne
plejet Omgang med Doktorerne i Byen. Hans Kone
deltog ikke i Selskabeligheden. Hun undskyldte sig
taktfuldt med Upasselighed, skønt hun ikke fejlede
det mindste, og efter kort Tids Forløb spurgte man
ikke engang til hendes Befindende, som om hun
allerede i levende Live havde været død og borte.
Derved undgik hun at saare sin Mands Forfænge-
lighed. Men naar Bierbaum ud paa Natten, ør af
megen Vin, kom til. sin Ægteseng, tog den lille
Kvinde imod ham som en længselsfuldt ventet El-
sker. Der var aldrig et ondt Ord imellem dem. Var
det om Sommeren, at Bierbaum gik sent til Ro,
fandt han altid paa sin Hovedpude en blodrød Rose
og tæt ved den, paa den anden kniplingskantede
Hovedpude, to tilbedende Øjne, to sære Tvilling-
blomster, dugperlende som den hvide Sommernat.
Og han syntes, det var ganske i sin Orden, efterdi
hans Kone om Foraaret havde anlagt en Rosen-
have bag Apoteket, hvilket ikke var helt billigt paa
den Breddegrad. Men til Gengæld var det ogsaa den
eneste Rosengaard der i Byen, og hun skulde jo
more sig med noget.
Rosengaarden var foruden Formue og Udstyr
det eneste bemærkelsesværdige, den lille Kvinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
