Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjertet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haar og saa med sine smaa, lidt skæve, sodfarvede
Øjne paa Barnet:
— Det er, som naar en rød Hest kommer til en
«,
sort Hoppe, at Føllet nok skal falde blakket ud.
Mere sagde han ikke, fordi Moderen med de blaa
Øjne og det gule Haar saa medlidende paa ham,
medens Bierbaum nikkede anerkendende hen for
sig og gav sig til at tale om andre Ting, til han
mente, at Tidspunktet var kommet, hvor han med
Anstand kunde trække sig tilbage . . . .
Saaledes gik Dage og Maaneder og Aar for Bier-
baum. Han talte ikke Dagene og lod Tid og Tider
svinde og veksle, som stod han selv udenfor Tidens
bestandige Fald. Sorgløst og ubekymret henlevede
han Livet, vaagnede om Morgenen uden at tænke
paa den Dag, der svandt, og sov ind uden Bekym-
ring for Dagen imorgen. Istedenfor Pigen, der var
blevet Moder til det rødhaarede Barn, havde han
faaet en anden, denne Gang med askeblondt Haar
og graa Øjne. Ruppert var bleven erstattet af en
ny Estlænding, der baade kunde lave Sodavand,
passe Roser, hvidte Mure og holde Gaarden ren,
selv om han ikke var Jæger. De sorgløse og glade
Venner vekslede, fik nye Stillinger og flyttede til
andre Byer, eller gik bag af Dansen og satte baade
Stillinger og Liv overstyr. Men de, der traadte ud
af Kresen, var det nu paa den ene eller anden
Maade, blev straks erstattede af nye og forglemtes,
før deres Spor endnu var blevet koldt. Bierbaum
var det aldrig svigtende Midtpunkt. Smaa og store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
