- Project Runeberg -  Forvandlinger /
141

(1913) [MARC] Author: Aage Madelung
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjertet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

deraf kommer altsaa Skydeskaarene! Han var lige
ved at smile, fordi han fik Øje paa to Alliker, der
sad i et af Skydeskaarene: Se-se, der har de Ka-
naljer deres Smuthuller, tænkte han og fulgte med
Øjnene den ene af de sorte Fugle, der med et hæst
Skrig foer ud af Skydeskaaret og svang sig over
Muren.
Bierbaum saa gennem Birkekronernes lyse-
grønne Kniplingsværk, hvorledes den steg højere
og højere med Solstrejf over de mørke Vinger.
Den svang sig opad i den blaa Luft, der nu syntes
Bierbaum ligesaa blaa og klar, som den hele Tiden
havde været. Han tænkte ikke mere paa det gustne
Skær af Aften og Død, der for et Øjeblik siden hav-
de hvilet over alle Ting, fulgte den sorte Fugl med
Øjnene, til den kun var synlig som en lille Prik, der
kresede om Klosterkirkernes højeste Kuppel og
forsvandt blandt de gyldne, himmelstræbende
Kors. Bierbaum gav sig nu til at tælle Kuplerne,
talte og begyndte forfra igen, fordi han stadig ikke
kunde huske, ved hvilken han havde begyndt. Til-
sidst saa han dem alle under et, sølvhvide og gyld-
ne, funklende i Solen, samstemte som i et mægtigt
Billede, malet paa den blaa Himmeldug. Han blev
siddende med opadvendte Øjne, som om han aldrig
før havde set den blaa Himmel hvælve sig over
Jorden, og det forekom ham, mens han sad saa-
ledes, at han dunkelt erindrede noget fra en fjern
og ufattelig Tilstand, hvor han ikke havde vidst,
om han levede eller kun drømte, at han levede.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:49:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forvand/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free