Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjertet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stundesløs om, skændende over alt og alle, fordi
ingen gad røre sig, og hun ikke kunde overkomme
Husvæsenet. Og dog var Maden altid færdig i rette
Tid, naar hun laa syg eller tog til Dorpat for at
købe brogede Klæder og smagløse Godtkøbssmyk-
ker. Faderen blev næsten altid hjemme. Han var
en Mand af faa Ord . . . . Bierbaum huskede, at
hans Fader altid havde været helt anderledes, naar
Moderen ikke var tilstede. Saa kunde de to, den
store og den eneste lille Bierbaum, lege sammen
som gode Kammerater, ride Banke og gaa sammen
ud til de rigtige Pru-Heste og Bo-Koer og dele dem
imellem sig, halvt til hver Side, som om de levende
Dyr havde været rigtige Legetøjsdyr. Men naar Mo-
deren var hjemme igen og raslede med Sølvmyn-
terne om Hals og Haandled og klagede Dagen lang
over, at alle forurettede hende, kunde Faderen ved
den mindste Anledning pludselig blive højrød i
Hovedet og give sig til at hanke løs paa sin Søn,
skønt det var hans eneste Barn og ikke havde
gjort noget ud over at være født til Verden af en
stundesløs Moder . . . . En Dag døde Faderen. Han
laa i Sengen og kunde ikke rejse sig mere, og der
blev lagt hvide Lagner over ham og en Salmebog
paa hans Bryst foran de foldede Hænder . . . .
Bierbaum erindrede, at han ikke kunde forstaa,
hvorfor Faderen blev ved at holde sine Hænder
foldede; og som han nu stod og tænkte efter, fol-
dede han selv uvilkaarligt sine Hænder, men skilte
dem hurtigt igen, som om han ikke vilde udsætte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
