Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjertet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Takke med denne Plads. Saaledes liar alle maattet
før dig, baade Mennesker og Konger — og Guder
med for den Sags Skyld — for ikke at tale om
Apotekere. Jeg kommer og henter dig før eller se-
nere, naar du skal tilbage til dit Udspring, hvor vi
mødtes ved din Dags Begyndelse, men det kan godt
vare en Stund endnu! Dermed forsvandt Ravnen,
før Bierbaum fik Tid til at sige noget mere til den.
— Ja-ja, saa venter jeg saa længe, tænkte Bier-
baum. — Imidlertid vil jeg se mig om paa denne
ældre og forvitrede Tinde, skønt den som sagt ikke
buer mig. Rød er den med en Streg i det brunlige,
og Farven er for saa vidt god nok, hvis alle disse
Rynker blot .ikke var her, og jeg ikke haltede paa
Benet. Men jeg bar jo en Stok til at støtte mig ved,
og Druerne er ikke helt skrumpne endnu, selv om
Løvet er visnet! ... Bierbaum plukkede nogle
Druer af Kransen, der bang om lians Skulder, og
efterhaanden som han sugede deres bittersøde Saft,
svandt hans Mismod over det trøstesløse Sted, han
nu befandt sig paa. Ja, han glemte, at ban nogen-
sinde havde haft det bedre og fandt det naturligt,
at han haltede, og at Bjærget var køligt at berøre
og var furet af Tider og henfarne Glæder. Og
skønt han gik langsomt og med Møje, støttende sig
til Staven, syntes han dog, at han kom rask fremad
over det ujævne Jordsmon, og at det var Umagen
værd at erkyndige sig nærmere om Forholdene paa
dette Sted. Han var ikke kommet ret langt, før hah:
hørte én Lyd, som om nogen bankede paa Stenen i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
