Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjertet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den derpaa forsigtigt og omhyggeligt fra sig, saa
den kom til at ligge langs ad det Legeme, den op-
rindelig havde tilhørt.
— Karl Karlowitsch er død, — sagde han og saa
uforstaaende paa de omkringstaaende. :— Saa maa
altsaa Sclerosen have varet mere fremskreden, end
jeg troede . . . . og det har altsaa ikke været Ner-
verne alene . . . . Jeg sad jo her igaar og talte med
ham! . . . . Gorlanow vendte sig og tog om Stolen
foran Skrivebordet. — Igaar sad jeg her og talte
med ham om ... Der kom et Smil over Gorlanows
Ansigt, men i det samme faldt hans Øjne paa de
faa Ord, Bierbaum havde nedskrevet angaaende sin
sidste Vilje, men ikke fuldendt.
— Nej, nu er det ikke morsomt længere, —
mumlede han halvhøjt hen for sig og vendte sig om
mod den døde og trykkede hans Øjenlaag til over
det brustne Blik.
Og havde Bierbaum kunnet se ham i det Øjeblik,
vilde han have lagt Mærke til en Forandring i hans
Udtryk, der blottede en nøgen Fortvivlelse og en
uhjælpelig Livsskræk, som ingen før havde set eller
tænkt paa — uden Gorlanow selv.
Men Bierbaum kunde intet se af alt det, der laa
dybt under ham. Han havde ladet sit lille, uanse-
lige, jordiske Hylster langt bag sig og svævede uden
at svimle højt over Jordens Bryst, opfyldt af en
Ungdom, langt yngre end Jorden, langt ældre end
den og dens brogede Børn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
