Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wyman-Expeditionen 1859
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alles Glæde lodsede „Wyman“ ind til Kaksimiut i Julianehaabs
Distrikt, hvor den i Grønland bekjendte Hr. Motzfeldt boer.
Denne har senere fortalt Forfatteren, hvor forbauset han modtog
den saa kummerlig udrustede Bark, i hvilken Henseende een Bemærkning
vil være tilstrækkelig. Skibe, der havne op i Grønland,
maae altid være fortrinlig stærkt fortøiede, paa Grund af de pludselige
Orkanstød, der styrte ned fra Fjeldene; de erholde derfor en
Krydsfortøining for og agter (svinebindes) foruden Ankerne; men
for at faae „Wyman“ fortøiet maatte Hr. Motzfeldt, (saaledes fortalte
han Forfatteren Aaret efter), paa Grund af Barkens beskedne
Udstyring tye til Rigningen af Mangel paa Tougværk! — I Sandhed,
det var en Lykke, at „Wyman“ traf et „godt Isaar“.
Skibet blev liggende i Kaksimiut, og Shaffner-Expeditionen
med Frue og Søn begav sig i Konebaade til Kolonien Julianehaab,
hvor den blev modtagen med stor Jubel.
Her undersøgtes ligeledes Lokaliteterne, og Shaffner fandt
Alting fortræffeligt for den kjære Telegraf. Han foretog ogsaa en
Vandring over Indlandsisen, under Ledelse af Lieutenant Høyer,
Assistent ved Kolonien Julianehaab. Efter endt Undersøgelse stod
„Wyman,“ d. 10de Octbr., atter til Søes og Syd paa, gik rundt om
Cap Farvel og op langs Østkysten af Grønland til i Høide omtrent
med Lindenows Bugten, uden at opdage saameget som en Haandsbred
Drivis, hverken til Søes eller i Fjordene eller langs Kysterne,
— hvilket for “Wyman“ og Expeditionen vistnok var saare heldigt,
eftersom man i modsat Fald ellers neppe vilde have hørt mere om
disse velinstruerede og veludrustede Is-Navigatører. Paa den
anden Side beviser rigtignok denne Tour, at der heroppe ikke altid
er saa „rædsomt“ som i Almindelighed antaget.
Shaffner følte sig efter denne Undersøgelse overbevist om
at kunne lande Telegraftraaden paa den vestlige Side af Grønland,
føre den over Land til Østkysten og derfra til Island, hvorhen
„Wyman“ nu styrede Koursen, forhindret fra at ankre op ved Grønlands
Østkyst af en Norden Storm, der drev Skibet til Søes. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
