Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verufjord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Præstegaard. 61
»Præstegaarden, ah! det lyder ganske anderledes
hyggeligt« — tænkte vi og gnede veltilfredse Hænderne efter det
overstaaede kjedelige Arbeide. Hvem vil under de foreliggende Om-
stændigheder fortænke os deri?
Vi ilede da derhen. Men jeg kan forsikkre, at den var alt
andet end hyggelig. Dagens Regn havde saaledes opblødt Jords-
monnet omkring Præstens Bolig, der tilligemed Kirken ligger i en
græsrig Eng, at vi vadede i Mudder høit op over Anklerne, førend
vi naaede Jndgangen. Præsten, Sira Hosias, modtog os over-
vældende hjerteligt. Han havde solgt os tre af Hestene og var selv
fulgt med til Djupivrsgr, hvor han havde modtaget de smukke en-
gelske Gnldstykker, der havde sat ham i godt Humeur, saa at vor
Ven Bjorn vistnok havde taget Anledning til at proponeke ham at
drikke et Glan paa den gode Handel og tilsidst faaet forført Hans
Velærværdighed til at drikke endeel flere Glas. Sandsynligvis havde
dette ikke undladt at virke paa Præstens Hoved, der neppe var vant
til saamange Glas, hvisaarsag vi nu ved at see ham fik en For-
klaring over den besynderlige Maade, hvorpaa han sad til Hest, da
han, medens vi vare ivrigt beskjæftigede med Teltet, iflyvende Fart
sprængte forbi os og ind i Præstegaarden
Ja, der seer man Vanens Magt. »Jnd i Præstegaarden« –
flød mig uvilkaarligt af Pennen, men jeg gad have seet den
Hest, selv en af de mindste islandske, der vilde have været istand
til at komme ind gjennem den Labyrinth af et halvt underjordisk
Mørke, hvorigjennem vi stavrende fulgte vor Vært, medens nu og
da et eller andet fremspringende Hjørne stillede sig i Veien for os,
saa at vi næsten ansaae det for et Mirakel, at vi pludselig be-
fandt os i en lille, lav Stue, uden at have mistet nogensomhelst
Deel af vore respektive Hovedet.
Luften i Stuen var temmelig besværet, da Vindue-kne, nogle
smaa fiirkantede Glassthkker, neppe havde været aabnede i dette Aar-
hundrede. Selve Stuen med Indhold var alt andet end hyggelig;
den var som sagt meget lille og lav, men indeholdt dog en almægtig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
