Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jökullsdalr Heidi - Mödrudalr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- —s«»-—-»·ssmä
Jiikullsdalr HeidL 85
romantiske, lyngklcedte Sletter. Et forfærdelig vildt og nøgent
Terrain, hvor Øiet forgjæves søger en venlig Plet, men saavidt det
rækker, ikke seer Andet end Steen og Sand, Bakke op og Bakke
ned, Sand og Steen, Støv og Skred i Dalene og graa, tørre, af-
blegede og ligesom visnede Fjelde, saa vindtorre, at de sprække i-
lange Revler; —- ikke en Draabe Vand, ikke en Fugl, ikke et Dyr,
ikke en Plante, Intet, hvori organisk Liv synes at kunne spores,
kort, en fuldkommen uddød Egn at see til, og dog, mærkværdigt
nok, en af Jordens yngste Formationer, et as Klodens yngste Fo-
stre, men et Foster, som vor Moder Jorden i sine vulkanske Veer
har født saa ufuldbaarent, at det maa have Aartusinder for at ud-
vikle sig til rigtigt Liv, — en Egn, hvor Omgivelsernes Melankoli
saaledes indoirker paa Sindet, at det forekom os, som om Hovedet
sank et Par Toimner dybere ned mellem Skuldrene; Talen sor-
ftuniniede, ja jelv vore muntre Smaadyr hang sørgmodig med
Hovederne, medens de stønnede tungt, som om de med hvert Støn
vilde forbande os og den Jord, henover hvilken de slæbte os.
Langt om længe vare vi dog saa heldige at finde lidt Vand
til de stakkels Heste. Veiret var nogenlunde klart, saa vi dog idet-
mindste havde Himlen at fæste Øiet paa, skjøndt ogsaa den saae
tør, graa og kjedelig ud, som om den sørgelige Egn kastede et
Gjenskjaer over selve Himlen. — Her var Høilandet, paa c. 650 15
N. B., 150 35 V. L., 1547 Fod over Havets Overflade-
Vi ankom tidlig om Eftermiddagen til Mödrudalr, en enligt,
afsides liggende, større Gaard, der ikke synes aflagt ganske nøiagtig
paa Gunnlaugsons iøvrigt fortræffelige Kort.
Modrudalr tilhører en Bonde, ved Navn Sigurdur Jonsson,
der modtog os med stor Gjæstfrihed. Sigurdur Jonsson er en
velhavende Mand, der holder 600-800 Faar, foruden Heste og
Kvæg, og hans Huus tydede paa den«Komfort og Orden, som
Velstanden kan frembringe
Sigurdur Jansson var en høi og smuk Mand, hvis Træk ere
bevare-de i hans Datter, en 16—18aarig Pige, med det velklingende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
