Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160 Spadseretouren fortsat.
tilfælde. Da gik det først op for mig, i hvilken Fare jeg havde
svævet, dengang jeg, strax efter at Sneen var begyndt at falde, en
Gang gled ud med den ene Fod, idet Sneen skjulte Klippestenens
Overflade, og let lod formode Fodfæste, hvor intet var, —— jeg tabte
Balancen, faldt og rullede vel en halv Snees Alen, før jeg fik
standset mig i Farten og kom paaBenene igjen, Uden at feile andet,
end at være bleven lidt om i den hoire Hoste, hvilken Ømhed jeg
dog netop gjenforneminer i dette Øieblik, fordi jeg ikke havde skjcettket
Sagen nogen Opmærksomhed itide. Langt om længe naaede jeg
da til det, som jeg antog, sidste Fjeld, men da jeg var kommen
op paa Toppen, laa der et endnu høiere foran, og dette maatte
først tilbagelcegges, forinden jeg efter ntroligt Besvær endelig
naaede det samme Fjeld, hvor l)r. Rae og jeg den foregaaende
Dags Morgen havde skndthjpen Men da jeg endnu først skulde
over dette, tvivlede jeg paa at naae »Fox« før Afgangen, fordi
jeg antog, at Sneeveiret desuden ogsaa havde bevirket,,at Skibet
snarest muligt søgte Havn. Da det sidste Fjeld forekom mig alt-
for ublu høit, og jeg desuden vidste, at den modsatte Side, der
vendte imod srpsnmiak, var meget steil og nn utilgængelig efter
Sneefaldet, saa nodsagedes jeg til— at omgaae det og valgte den
korteste Vei langs Kysten’ Der havde jeg mangt et spændt Øie-
blik. Undertiden mødte jeg en Klippespalte, jeg maatte springe
over, hvis jeg ikke vilde gjøre den lange Tour tilbage og vælge
den nordre Side, vi vare gaaede Dagen iforveien ; undertiden hang
jeg en henved 70—80 Fod høit over Isen lodret under mine
Fødder; undertiden maatte jeg kaste mit Tæppe, Bosse og Støvler
tilveirs foran mig, da jeg ikke turde risikere at glide nd, hvilket
vilde have bragt mig ned gjennem Isen iFjorden-· Med Hosefokker
stod jeg godt fast i Sneen og paa de vaade Klippestene, faa at
jeg i Tankerne sendte Færoernes og Jslcendernes blode Hudesko
min undskyldende Anerkjendelse. Jeg havde nu aldeles opgivet at træffe
»Fox«, hvisaarsag jeg, for at standse min Maves glubende Utaal-
1nodighed, satte mig ned paa mit Tæppe og spiste nogle Enebær,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
