Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—«————
ad Jgallikofjorden 165
snarest mulig, hvor jeg vilde holde et Blus, dersom Veiret om
Natten ikke skulde blive ualmindelig smukt, i hvilket Fald jeg strax
vilde søge til Kolonien. Jeg betydede ham, at han i modsat
Fald sikkert vilde blive indefrossen, og Hvalfangerbaaden var
da tabt.
Kl. 53 Eftermiddag naaede vi i Giggen den Rende, Vinden
saa Ti propos havde dannet for os; den var opfyldt af Pladderis,
der imidlertid let gav efter for Baadshagein Ointrent Kl. 7 naaede
vi frit Vande og gave et Hnrra, da vi stak Aarerne ud. Det var
ligesom om Vinden specielt havde interesseret fig for os, thi den holdt
op at blæse, i det Øieblik vi befandt os i frit Vande. Da Jgalliko-
fjorden netop her, forinden den deler sig i de to anførte Arme,
er meget bred, havde Vinden sat temmelig stærk Sø i Gang, men
vor lille Gig dandsede herligt hen over Bølgerne og tog ikke meget
Vand ind, og da det tegnede til at blive godt Veir, fortsatte vi
Veien ned ad Fjorden. Henad Aften fik vi det skjønneste Veir.
Jeg oplevede paa denne Roetonr ned ad Jgallikofjorden den smuk-
keste Vinternat, det nogensinde er faldet i min Lod at betragte.
Det var Faldniaane, og den reiste sig inalerisk skjøn over de
høie Fjeldtoppe, hvis rene hvide Sneetaeppe frembragte en for-
nnderlig høitidelig Skjønhed»i Forbindelse med Fjordens speilblanke
Overflade og den stille, rolige Nat. Og da Maanen havde hævet
sig høit nok for at oplyse dette prægtige Nattemaleri, formede sig
omkring Fuldmaanen den skjønneste Ring, hvis overordentlig skjære,
rene Farver henledede mine Tanker paa det beronite Niagarafalds
bekjendte skjønne Maaneringe, hvilke jeg imidlertid finder i Pragt
at staae langt tilbage for Ringen om den Fuldmaane, der hiin
Nat belhste min Nedfart ad Jgallikofjorden.
Det frøs heel godt, men vi holdt Varme ved at roe. Aarerne
stode ikke stille en Minut, thi da vi vare Tre, kunde vi stifte, og
efter en skarp 53 Timers Roening, 6 Miil i Vagten, naaede vi
noget efter Midnat til Julianehaab og gik ombord i »Fox«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
