Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 72 —
opover og gjennem slige rækker af løse sandhauger i
mange dage, det er næsten dens visse fordærv.
Vort forraad af vand og levnetsmidler skulde slaa
til for tyve dage; vi tog derfor det raad, uden at opholde
os videre at drage afsted i nordvestlig retning, for
enten at se at finde en vei som førte mod vest, eller
naa frem til oasen Siwah.
Saa begyndte vi da vor vandring. Hver dag la
vi en to tre klitrækker bag os, idet vi stadig søgte at
holde os til dalførerne mellem haugene. Naar vi kunde
vandre i de dale som løb paa langs, var det ikke farligt
for kamelerne, og da kunde vi hver dag komme en 36
til 40 kilometer frem paa g1/^ time.
Vor femten dages vandring gjennem det store
libyske sandhav hører visselig til de eiendommeligste
reiser nogen har oplevet; den havde overhodet slet ikke
kunnet lade sig udføre uden vore store vandkister af
jern, som vandet holdt sig aldeles udmerket, friskt og
kjøligt, i. I de sidste tre dage dukked der af og til
fast sten op af sandbølgerne rundt omkring. Men saa
dækked sanden atter herskesygt hver liden knaus som
vilde stikke sig frem, og hvor øiet vendte sig, saa det
bare den bølgende, blendende sandflade.
Efter seks dages vandring maatte vi unde vore
kameler lidt hvile, og vi var ogsaa saa heldige at vi
kunde lade dem faa vandet i fire af kisterne, saa rigelig
havde vi forsynt os. Det var morsomt at se, hvor
opkvikkede og livlige de stakkars dyrene blev af vandet.
Saa bar det langsomt videre igjen; sent, men jevnt gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
