Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 9i —
i et blødt myrlænde, hvor det var tungt at komme
frem. Da vi havde vandret i to timer, stod vi paa
randen af en stor, oversvømmet landstrækning, som det
var umuligt at komme over med de faa kræfter folkene
havde igjen.
Slavernes elendighed tog stadig til. Hvert øieblik
var en syg blit liggende efter paa veien, mens deres
seigpinere stod over dem med pisken i haanden og
holdt vagt paa dem eller pisked dem til at staa op og
slæpe sig efter karavanen. Naar de ulykkelige
mennesker endelig var kommet saa vidt at de sank aldeles
sammen og sløve og følelsesløse af fortvilelse og
overanstrengelse tog imod baade hugg og slag uden at røre
sig, da lykønsked jeg dem i mit stille sind, for jeg trodde
at de da, naar deres umenneskelige herrer ikke kunde
tvinge dem med sig mere, simpelt hen vilde blive
liggende igjen. Og saa tænkte jeg mig muligheden af at
de her, ikke saa langt fra sit hjem, midt i den yppige
natur de var vante til, i skyggen af sine egne skoger,
kunde komme sig igjen, naar de fik ligge i fred, var
kommet udenfor den skrækkelige smittefyldte leir, og var
fritaget for den tunge vandring. Og at de saa kanske
en vakker dag kunde vende hjem igjen til sin hytte og
til sine egne.
Aa nei desværre! jeg kjendte nok ikke menneskenes
udyrnatur endnu, trods mine sørgelige erfaringer. Da
jeg sa til min tjener Hammu, at jeg syntes de syge som
blev igjen maatte prise sig lykkelige, trods de
mishandlinger de havde gjennemgaat, lo han af min tro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
