Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 99 —
De ikke-menneskeædende stammer gifter sig ikke
ind i sine menneskeædende nabostammer, hvis skikker
de ser paa med stor afsky. Men trods det skrækkelige
menneskeæden har fanerne eller paounerne, som de
kaldes paa kysten, paa mig gjort indtryk af at være det
mest lovende folk i hele Vestafrika. De er vakre, staute
og kjække; flinke smeder, dygtige og smagfulde
pottemagere. Mig viste de altid stor gjestfrihed og
forekommenhed, og det ser ud som om de eier mere af
den indre kraft der sætter et folk i stand til at møde
og optage i sig en fremmed civilisation end noget andet
afrikansk folk jeg kjender."
Elefantkjød og slangekjød.
Elefantkjød er disse folkeslags fornemste kjødmad;
men foruden menneskekjød og kjødet af mange
forskjellige dyr spiser de, i modsætning til mange andre
afrikanske folkeslag, ogsaa slanger. Paa en af sine
reiser sammen med fanerne traf den samme reisende,
som vi ovenfor har anført, paa en sjelden vandslange.
Dens krop var gul over det hele, med sorte ringer om.
De vilde blev bange, da de saa den; for dens bid var
meget giftigt og dræbte paa stedet, paastod de. De
prøvde at fælde den med sine spyd, men den smatt
fra dem. De fortalte da, at dens kjød smagte meget
godt, bare at en maatte passe paa at hugge hovedet af,
saa snart den var dræbt, for at ikke gifttænderne skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
