Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 123 —
tog dem, men aad bare det hvide af dem. Nogen
vanskelighed ved at skaffe den mad havde jeg ikke,
skjønt den forsmaadde og hele sit korte liv blev ved
at forsmaa al næring undtagen vilde blad og frugter,
som vi samled til den ude i skogen, hvor den hørte
hjemme.
Den tredje dag var den vildere og sintere end
nogensinde. Den brølte, bare nogen nærmed sig buret,
og trak sig enten ind i sin inderste krok eller styrted
frem for at angribe. Den fjerde dag lykkedes det den,
mens ingen var i nærheden, at sprænge to af
bambusstængerne i buret og rømme. Jeg kom til, netop i det
samme dens flugt blev opdaget, og jeg samled straks
alle negrene sammen, for at vi alle skulde sætte efter
den og se at faa tag i den igjen. Idet jeg sprang ind
i mit hus for at hente mine børser, hørte jeg et dæmpet
knurr, der lød som om det kom fra det låve rum under
mit sengested. Jeg bøide mig ned, og der laa herr
Joe og holdt med lurende blikke øie med mine
bevægelser.
Jeg sprang straks hen og lukked vinduerne, og
ropte til mine folk at de skulde passe paa døren. Da
de stimled sammen der, og Joe saa alle de sorte
ansigter, blev den rasende og kom krybende frem med
lynende øine og alle tegn paa harme i sit lille ansigt
og sin lille krop. Vi lukked nu døren og lod den være
alene der inde, mens vi fik udspekuleret en maade at
faa tag i den paa, for dens slemme tænder havde vi
ikke lyst til at give os i kast med igjen.
Imens stod Joe midt i værelset og stirred med for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
