Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 128 —
Jeg kunde ikke opdrive noget melk til det stakkars
lille krypet, og andet kunde den ikke faa i sig, saa
den døde tredje dagen efter at den var fanget. Den
gjorde indtryk af at være mere omgjængelig og
lærvillig end den første jeg havde, for den kjendte alt min
stemme og kom straks stavrende imod mig, naar den
saa mig."
Mpungu.
Heldigere i sit stræv med at tæmme en
gorillaunge var en anden Afrika-reisende, J. Falkenstein, som
derom fortæller følgende:
„Det havde altid været et af mine maal og et af
mine ønsker, mens jeg færdedes i skogene, at faa tag i
en gorilla-unge. Saa kom jeg pludselig ved et tilfælde
over en, som en neger havde fanget, idet han først
havde skudt moren i skogen og saa taget den, og siden
havde han saa solgt den til en handelsmand.
Det var en liden ynkelig gorilla-han, rigtig
medtagen og elendig. Min første omsorg var derfor at se
at skaffe den slig mad som den kunde like, saa den
kunde komme til kræfter igjen. Mpungu havde vi kaldt
den, og jeg saa med glæde at den ikke bare drak den
melk vi gav den, med stor appetit, men ogsaa likte
godt forskjellige frugter jeg havde faat fat i til den.
Lidt efter lidt vænned den sig ogsaa til anden mad,
-og endog kjød begyndte den at smage paa, da den kom
sig mere, og var med naar vi spiste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
