Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— x37 —
snart paa det rene med, at den bedste tid til at stjæle
fra mig paa, var om morgenen, naar jeg sov. Paa den
tid pleide den at stiltre sig forsigtig bort til min seng
og se paa mine lukkede øine, og naar jeg da laa aldeles
stille, sprang den fornøid hen og forsynte sig med
pisanger. Rørte jeg lidt paa mig, for den væk som et
lyn, for lidt efter at vende tilbage og se prøvende paa
mig igjen. Var mine øine aabne, naar den kom ind
paa slig en røverfærd, saa kom den straks springende
med et ærligt ansigt, kløv op i sengen til mig og
kjælte for mig. Men jeg saa godt at den lurte paa
pisangerne, for den havde øinene der borte ret som
det var.
Der var ingen dør ind til min hytte; den var lukket
med en matte, og det var et løierligt syn at opdage
Tommy, naar den løfted paa en flig af matten for at
se om jeg sov. Undertiden lod jeg saa, og rørte saa
paa mig, netop som den vilde til at forsyne sig af
tyvekosterne. Da slåp den alt og sprang forfærdet
sin vei.
Den spiste paa visse tider, og var tilstede ved saa
mange maal som muligt; det vil sige, den gik fra min
frokost rundt til en ti tolv andre og tigged noget til
sig hos hver. Men min frokost og min middag forsømte
den aldrig; den vidste nok hvor den levde bedst,
knegten. Jeg havde faat arbeidet et simpelt bord, som
jeg spiste paa ude paa verandaen. Men bordet var for
høit til at Tommy kunde se retterne, og den pieide
derfor at komme før jeg gik til bords og klatre op paa
en af verandastolperne. Fra dette ophøiede stade tog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
